Byggeprojektet, Fremtidens Parcelhuse, leverer 86 bud på gennemtænkte energi- og miljøvenlige huse, som almindelige mennesker:

  • har råd til at købe
  • har lyst til at bo i
  • har det sundt i

Husene skader ikke miljøet unødigt hverken ved opførsel, nedrivning eller gennem mange års brug.

Fremtidens Parcelhuse blev tænkt som en 1:1 udstilling, der skulle vise, at man kan bygge og bo energi- og miljøvenligt i et bynært parcelhuskvarter - uden at være selvbygger og uden at forringe den traditionelle boligs komfort og byggetekniske kvalitet. Der blev planlagt i alt 44 parcelhuse, 9/18 dobbelthuse og 21 rækkehuse.

Agenda 21 Udvalget og Det Grønne Hus i Køge stod bag initiativet til byggeprojektet, som blev støttet økonomisk af Fonden Realdania og Fonden Nykredit, samt fagligt af Energitjenesten.